Så blev det tid til det første digt, som mine Facebook følgere har bidraget til. Læs mere om baggrunden for mine søndagsdigte nederst.
Jeg har valgt at trække en tilfældig hver gang, så dem der har skrevet sidst, ikke skal vente for længe på resultatet af deres ord, omskrevet til et digt. Det blev dog alligevel det første ord, som blev det første digt.
Digtet »HAVET«. Ordet er et bidrag af Marian Rask, og ja, de skarpe har nok luret, at det er den skønne kvinde, der satte mig til verden, engang i december for femoglyve år siden).
HAVET
Hav.
Blåt, gråt, grønt.
Havet.
Brusende.
Bølgende.
Blæsende.
Genspejlning i
vandet
af vores sjæles hylstre
fodspor i
sandet
hviskes ud
af bølgen
der med sin
salte tunge
slikker sporene væk
trækker dem
ud i havet
ned på bundens
dyb
som havde de aldrig
eksisteret.
Bladende hvisler
de usagte ord
vi troede
vi havde tid
tid nok.
Sporene
er nu
slettet
fra overfladen
men minderne
hænger
som dugfriske perler
på snor
gemt i hjerterne
de hjerter
der satte
de mange spor.
Følg med næste søndag, hvor jeg igen offentliggøre et digt, skrevet ud fra mine Facebook følgeres fine bidrag.
– TR.