Så blev det tid til det andet digt, som mine Facebook følgere har bidraget til. Læs mere om baggrunden for mine søndagsdigte nederst.
Jeg har valgt at trække en tilfældig hver gang, så dem der har skrevet sidst, ikke skal vente for længe på resultatet af deres ord, omskrevet til et digt.
Digtet »HÅBLØSHED«. Ordet er et bidrag af Lise Broch.
HÅBLØSHED
Jeg drukner
i mine egne
ord
de kvæler mine
læber.
Jeg drukner i
den nytteløshed
der bæres af løfternes
løgne.
Jeg drukner i
den håbløshed
der ligger og lurer
imorgen.
Jeg drukner i
den menneskehed
der distribuerer liv
og løgne.
Fortabte er vi
numre
blot numre
der står
i kø.
Min håbløshed
var engang
et naivt
dråbeformet
håb
nu kun
dømt til at dø.– TR.
Følg med næste søndag, hvor jeg igen offentliggøre et digt, skrevet ud fra mine Facebook følgeres fine bidrag.