Så blev det tid til det syvende digt, som mine Facebook følgere har bidraget til.
Det trænger I alle nok til på en grå og trist mandag.
Læs mere om baggrunden for mine søndagsdigte nederst.
Ordet »FORÆLDRE ROLLE» er et bidrag af Annette Varneskov Dollard
I anledning af dette tema, som ligger mig nært, får i et billede af min egen datter, som faktisk blev taget præcis den dag min debut digtsamling »Melankolsk monolog» udkom. Og selvfølgelig er hun akkompagneret af en skrivemaskine.
FORÆLDRE ROLLE
En gråd
blev til
latter
blev til
smil
blev til
kys
kys
blev til
ord
blev til
udtryk
blev til
varme
varme
blev til
nærvær
blev til
kærlighed
blev til
vrede
vrede
blev til
bekymringer
blev til
sorg
sorg
blev til
trøst
blev til
ubetinget
alt
alt større
end kærligheden selv.– TR.
Følg med næste søndag, hvor jeg offentliggøre endnu et digt, skrevet ud fra mine Facebook følgeres fine bidrag.
Jeg har valgt at trække en tilfældig hver gang, så dem der har skrevet sidst, ikke skal vente for længe på resultatet af deres ord, omskrevet til et digt.