Så blev det tid til det niende digt, som mine Facebook følgere har bidraget til. Vi snart ved vejs ende, med alle jeres bidrag. Læs mere om baggrunden for mine søndagsdigte nederst.
Ordet »KLIMA« er et bidrag fra Tobias Rask Nielsen.
KLIMA
Det var dit
ekko
i skoven
der brød
vores jord
så alt visnede
transformerede sig
til mekanik
med bolte
og ledninger
der fæstnede os
til den
ørken
vi nu
er sat i
med tomme
blikke
og tørke
på vores
sprukne
læber
som ikke
længere
kan beskylde
de andre
for hvem
var det nu
der satte
sine beskidte
aftryk
i jorden
som ikke ville
fordampe
pegefingeren
er visnet ind
og peger nu
kun
mod os selv.– TR.
Følg med næste søndag, hvor jeg offentliggøre endnu et digt, skrevet ud fra mine Facebook følgeres fine bidrag.
Jeg har valgt at trække en tilfældig hver gang, så dem der har skrevet sidst, ikke skal vente for længe på resultatet af deres ord, omskrevet til et digt.