Om digtsamlingen MELANKOLSK MONOLOG

Som et mit allerførste digt i digtsamlingen starter med:

Jeg
er ikke digteren,
jeg
er digtet.

En række melankolske monologer, der reflekterer over nogle af de problematikker og begivenheder, vi render ind i, livet igennem. Digtene er et tankespind, der skifter mellem voksenlivet og minder om barndommen, og ikke mindst deres indvirkning på hinanden. Digtene er skrevet ud fra en række følelser, der har omdannet sig til ord – ikke alle digtene, er sandheden om mig, men det skal digte jo heller ikke være, for digte må godt være opdigtet.

Jeg vil ikke ligge skjul på, at der har skulle en del oplevelser til, for at skrive disse digte. Og at jeg også leverer et stykke af mig selv, ved at udgive denne digtsamling. Det har været en slags terapi for mig, at skrive disse digte. Nogle af dem er mange år gamle og andre er nyere.

Tilfælles for dem alle er, at det er ting som mange af os har oplevet, eller kommer til at opleve.
Jeg har været ude for, at mine digte har vækket en række følelser, hos folk som har læst dem, f.eks. digtet »Et forandret for altid», som omhandler en af de ting her i livet, som vi ikke kan undgå, om end vi gerne vil »døden«.

De følelser, er for mig essensen i mit skriveri. De følelser jeg skriver om, skulle gerne have en domino-effekt, som gør, at læseren oplever de samme følelser; at læseren mærker de følelser.

Digtsamlingen omhandler, som titlen indikerer, en række melankolske monologer. Allerede ved titlen, er der måske mange der vil tage afstand, for hvem gider i virkeligheden læse om noget der ikke er opmuntrende?

Dét er netop der, at jeg synes vi som folkefærd, bør få prikket hul på bylden. Det skal ikke være forbudt at tale om negative følelser, for så bliver de nemlig først rigtigt negative. Det er dér, det går skævt for mange, når melankolien rammer en med 120km/t. For de fleste vælger at undertrykke de følelser, som strømmer op og vælter indover dem.

En hovedpine kommer ikke uden årsag. Det er kroppen, der prøver at fortælle dig noget.
At du har sovet for lidt, er stresset, eller har glemt at drikke nok vand.

Det samme gør sig gældende, for dit følelsesregister. Når du bliver sur, ked af det, nedtrykt eller frustreret. Så er det altså dit sind, der vil have dig til at arbejde, med det pågældende problem. Det hjælper ikke at ligge låg på de følelser, der bruser frem, når den barske virkelighed viser sine grimme sider af sig selv.

Hvis du bliver ved med at stoppe alle de følelser ned i en æske, kan æsken til sidst ikke rumme flere følelser, og til sidst kan låget ikke længere ligges på. Efter min mening, er det sundt at give sig selv lov til at dyrke de negative og triste følelser der er, mens de står på – jeg er overbevist om, at det er det sundeste for sindet.

Det har været drivkraften for mig, til at skrive min digtsamling, at bearbejde mine følelser. Angst, sygdom, død, kærlighed, minder, savn, svigt og længsel, er med til at sætte dagsordenen for denne digtsamling.

– Tina Rask