Kære følgere og læsere. Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår. I den forbindelse har jeg skrevet et lille juledigt i kan læse nedenfor.
Samtidig kan jeg afsløre at der snart er nyt om den antologi jeg er med i. Forlaget Poetic Pamphlets vil meget snart offentliggøre hvornår der holdes reception i forbindelse med udgivelsen.
Snefnug falder
smelter
smelter mod sjæle
håbefulde hjerter
længselsfulde
hjerter
bristede
lykkelige
sorgfulde
sjælekamre
med hver sin historie
og nu
nu endnu et år
visket ud
strøget ned
i livsens
arkiv.
Tid hvor huskes
husker hinanden
glemmer hinanden
hjerternes fest
sjælekamre
forladte og forenede
alle de samme
og alligevel ikke
alle fortjente det samme
og alligevel ikke
stunder glemmes
stunder gemmes
frem mod livet.
-Tina Rask